Omgivelser
Løkken Strand Camping ligger i et naturskønt område, helt ud til vandet og 1,5 kilometer nord for Løkken by.
Løkken er kendt for sin gode strand, det rene badevand og de høje klitter. På stranden nord for Løkken kan man se bunkerne fra 2. verdenskrig og både syd og nord for byen ligger de berømte hvide badehuse side om side på stranden.
Se også vores galleri her
Lyset, stranden, vandet og naturen i hele området er en del af det, der gør et besøg på Løkken Strand Camping til en oplevelse for livet. Fra du slår øjnene op om morgenen, til du går i seng om aftenen, bliver din sjæl kærtegnet. Det hele ligger klar og venter - det eneste du selv skal gøre er at trække vejret. Har du først været her én gang, glemmer du det aldrig. Dine mentale batterier bliver ladet op, og du vender hjem med overskud og sol i kroppen.